TIP nr. 02 Af Claudia Girnth-Diamba, 16. december 2009
Hvad er genotyperne for stammerne, som bruges til forsøgene i gærhæftet (Nucleus, 2008)?
Stammerne er af Carlsberg Forskningscenter givet til forfatterne af hæftet og må kun frit distribueres, hvis de udelukkede bruges til undervisning og med angivelse af oprindelse.
Følgende betingelse skal tilføjes: "Neither the original developers nor the Carlsberg Research Center shall be responsible for damages or otherwise for the utilisation by the recipient of the biological material received unless due to the wilful torts or gross negligence by employees in connection with shipment of said material."
Om stammerne
Stammerne har af forfatterne fået lidt mere pædagogiske / memoteknisk lettere navne. 
Der blev brugt følgende principper:
- haploide stammer har danske fornavne
- kønstype alfa giver drengenavne
- kønstype a giver pigenavne
- diploide, polyploide eller aneuplopide stammer får som regel danske efternavne.
- navne er valgt så der ALTID er forskel ved første bogstav i navnet – denne bogstav kan skrives på eppendorfrør, agarplader eller lignende
Xenia (krydsningsforsøg)
M1997 er Carlsberg Laboratoriets stammenr for en stamme hvis navn er X2180-1A. Den er haploid og har genotypen MATa SUC2 mal mel gal2 CUP1 (sucrose-forgærende, maltose-ikke- forgærende, melibiose-ikke-forgærende, kobber-resistent). Stammen har ikke noget særligt næringskrav ud over den vitaminblanding der er i YNB. Den kan altså gro på YNB med en tilsat kulstof-kilde, f.eks. glukose.
Anne (krydsningsforsøg)
M3750 er lavet på Carlsberg Laboratoriet af Marianne U Jørgensen og har ikke andet navn. Stammen er lavet ud fra X2180-1A ved at selektere den blandt spontane ura3-mutanter og var den stamme, der havde den laveste reversionsfrekvens. Genotypen er MATa ura3 gal2 SUC2 mal mel CUP1. Stammen kan på grund af sit uracilkrav ikke gro på YNB-glucose og er således velegnet til krydsningsforsøg med komplementation.
Camilla (krydsningsforsøg)
CG 52 er Carlsberg Laboratoriets stammenummer. Den er haploid og har genotypen MATa ade1 his x og kan derfor ikke vokse på YNB-glukose. Den bliver efter et par dage på YPD medium lyserrød, da den akkumulerer en rød metabolit som følge af gendefekten.
Knud (krydsningsforsøg)
CG 11 er Carlsberg Laboratoriets stammenummer. Den er haploid og har genotypen MAT alfa ade1 his x og kan derfor ikke vokse på YNB-glukose. Da den har samme defekt som CG52 kan den ved krydsning ikke komplementere. Den bliver efter et par dage på YPD medium lyserrød, da den akkumulerer en rød metabolit som følge af gendefekten.
Morten (krydsningsforsøg)
M46 er Carlsberg Laboratoriets stammenummer. Den er haploid og har genotypen MAT alfa ade2 his x og kan derfor ikke vokse på YNB-glukose. Den har ikke samme defekt som CG52 og kan ved krydsning komplementere. Den bliver efter et par dage på YPD medium mørkerød, da den akkumulerer en rød metabolit som følge af gendefekten.
Olsen (sporefarvning)
M5251 er Carlsbergs stammenummer for en stamme hvis navn er OG2252. Det er en undergær, Saccharomyces carlsbergensis; taxonomer bruger for tiden artsnavnet Saccharomyces pastorianus. Hvis man bruger dette navn, burde man tilføje ”var. Carlsbergensis”, da S.pastorianus for en brygger normalt er en vildgær. Stammen er modtaget fra Alfred Jørgensens Laboratorium, og den har været brugt til produktion et sted i verden på et eller andet tidspunkt. Den er ikke undersøgt med hensyn til ploiditet; men de fleste sådanne stammer er nær tetraploide eller nær triploide.
Jørgensen (sporefarvning)
Stammen har stammeidentifikation AJL2155 og er ligeledes en S. carlsbergensis. Ifølge Dr. Gregory P Casey, Coors Brewing Ltd, Colorado, har den været brugt til produktion i Indien (oplyst ved hans foredrag i Oxford i september 2003 (4th Brewing Yeast Fermn. Performance Congr.). Heller ikke denne stamme har været undersøgt med hensyn til ploiditet.
Ukendt stamme (sporefarvning)
Stammen formodes at være en ølgær – men vi kender ikke dens oprindelse eller dens mulig brug i en produktion. Den laver faktisk ingen sporer og er derfor godt at bruge i en analyse, hvor eleverne skal vurdere typen ud fra sporedannelse.
Bagegær (sporefarvning)
Bagegær kan nemt opformeres til forsøget ved at brække en pakke frisk gær midt over og tage en lille klump fra midten med en steril podenål. Klumpen opløses i en dråbe sterilt vand på en YPD agarplade. Derefter fordeles dråben på pladen som vist i hæftet. Bagegær laver ofte op mod 90% sporer i forsøget.
Tørgær (sporefarvning)
Man åbner pakken med saks og drysser lidt gær på en dråbe vand på en YPD agarplade. Med en steril podenål opløses gæren og fordeles på pladen som vist i hæftet. Også tørgær laver mange sporer, men ikke så mange som frisk gær.
Referencer
Vedr. Xenia:
Mortimer RK, Johnston JR (1986) Genealogy of principal strains of the yeast genetic stock center. Genetics 113:35-43.
Vedr. Anne:
MU Jørgensen: Mutants of Saccharomyces cerevisiae with reduced uptake of the branched-chain amino acids. Cand.scient.thesis, University of Copenhagen 1995.
Første gang stammen er nævnt i en artikel er I Grauslund, M., Didion, T., Kielland-Brandt, M.C. & Andersen, H.A.: BAP2, a gene encoding a permease for branched-chain amino acids in Saccharomyces cerevisiae. Biochim. Biophys. Acta 1269, 275-280, 1995.