fentimans.jpgIngefærøl / Ginger beer / Ginger Ale

Fremstilling af ingefærøl  forløberen for nutidens sodavand

Kort resumé / beskrivelse af forsøgets muligheder

Denne øvelsesvejledning kan bruges til at introducere elever på NV eller C-niveau til gæringsprocessen, madhygiejne og respiration, samt introduktion af sterilteknik.
Der er også muligheder for yderligere undersøgelser for de mere øvede elever på B- og A-niveau, samt for at lægge op til flerfagligt samarbejde i studieretninger med både biologi og kemi.
Eksperimentet er et godt eksempel for anvendelse af biologi i samfundet og kan bruges til at diskutere bioteknologi.Dette forsøg kan bruges som introduktion til følgende emner: gæring, respiration, fødevarehygiejne, vandhygiejne, sterilisation / desinfektion og Pasteur.
Forsøget kan perspektiveres gennem samarbejde med kemi om gæring og fødevarekemi – eller gennem samarbejde med historie om infektionssygdomme (f.eks. kolera) og menneskers levevilkår gennem tiderne. Eksperimentet lægger op til selvstændigt at undersøge mange aspekter af gæringsprocessen og kan dermed også danne udgangspunkt for eksperimentelt arbejde som del af de større skriftlige opgaver, SSO, SRO, SRP., hvor perspektiveringen bl.a. kan omfatte koleraepidemier.

Hvad skal eleverne lære

Eleverne lærer om basale biokemiske processer såsom gæring og respiration. Det kan danne udgangspunkt for at introducere både mikrobiologi og ernæring.
Endvidere er eksperimentet velegnet til at fremme elevernes forståelse for selvstændigt at koncipere nye undersøgelser som en god træning til de skriftlige eksamensopgaver på A-niveau.

Elevernes forkundskaber

Basale kundskaber til mikrobiologi, især gærs livsprocesser, er ønskelige men ikke nødvendige.

Tidsforbrug til undervisningen

3 timer for selve forsøget samt ekstra tid til at følge processen og analysere produktet.

Tidsforbrug til forberedelse

1 time

Særligt udstyr og/eller særlige materialer

Alt materiale kan købes i et supermarked.

Målgruppe

Forfatteren har udviklet forsøget til målgruppen 10-16 år. I gymnasiet kan det bruges til alle niveauer som introduktion til mikrobiologi, bioteknologi m.m., eventuel udvidet med nogle af de beskrevne ekstra undersøgelser.

Yderligere information

Det færdige produkt (Ingefærøl) indeholder maximalt 2% alkohol. Her skal læreren være opmærksom på skolens og samfundets alkoholpolitik og især være forstående for religiøse gruppers holdning til alkohol.

Forfatter(e)

Dean Madden

Forfatterens adresse

National Centre for Biotechnology Education, University of Reading
Science and Technology Centre, Reading RG6 6BZ UK | E: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Copyright
Copyright © Dean Madden, 2007

Copyright betingelser for brugen af protokollen